Men hun viser ingen som helst interesse, og derudover er hun på baggrund af et ubegrundet kærlighedsfølelse forelsket i en skorstenfejer. Men når hyrdindens dukkebedstefar bestemmer sig for at dræbe hendes ønsker ved at gennemtvinge et ægteskab med trædjævelen, finder den unge kvinde og skorstensfejeren en skjult vej ud af huset via skorstenen. Alligevel angreb hyrdinden, så snart hun erobrer friheden og betragter det udstrakte landskab, af en pludselig angst og ønsker at vende tilbage til det kendte hjem, hvor de opdager hendes bedstefar lammed i en dødende lighed.
Modstridende til alt forventning ender det dog med at være netop denne dramatiske begivenhed, der muliggør en fælles fremtid mellem hyrdinden og skorstensfejeren. Historien repræsenterer et typisk eksempel på romantisk kunsteventyr, idet den både følger H. C. Andersens karakteristiske fortællestil og indarbejder centrale træk fra Biedermeierkulturen. Der dyrkes et harmonisk og hjemmehøjtideligt miljø, hvor stuen fungerer som symbolem på tryghed og idyl.
I romantikkens ånd findes der en dyb tilknytning til det hjemlige, mens verden udenfor hjemmets fire vægge fremstilles som uoverskuelig og truende. Dette spejler Biedermeier-bevægelsens fokus på det nære, det private rum og den sociala harmoni, som typisk manifesteres gennem et hjem med middel- eller overklasse præg, herunder porcelænsmøbler og elegant indrede. Følelsesmæssig temperatur holdes i en afslappet tone, idet konflikter primært løses inden for hjemmets rammer, snarere end at berøre sig de sociale eller politiske spørgsmål, der kan udenpå.
Skorstensfejeren skiller sig ved sin omsorgsfuldhed og villighed til at følge hyrdinden et hvilket som helst sted, mens trædjævelen prægedes af en magtmæssig og dominant holdning, idet han har samlet en række porcelænsfigurer ind i sit træskab. Den gamle kineser, hendes bedstefar, udviser lige så little som trædjævelen, da han tvang hyrdinden til at acceptere ægteskabet med en mand, hun ikke elsker, på trods af at han anerkender hendes ubetydelige rolle i hans samling.
Historiens perspektivering mod romantikkens værdier bliver tydelig gennem den kontrasterende opbygning af stuen som et sted for fred og evig retfærdighed, hvor hyrdinden og skorstensfejeren i sidste ende kan finde deres ønskede fællesskab. Aktantmodellen kan beskrive modstandere som den autoritære krigskommanderende sergent og den gamle kineser, mens den hjælpsomme skorstensfejer fungerer som den positive aktør, der sidst menneskelige formål er at let hyrdinden opleve kærligheden.
Opsummeringen af historiens indhold fremhæver, at Berättelsen om hyrdinden og skorstensfejeren indtræffer som et karakteristisk romantisk kunsteventyr, hvor Biedermeiers æstetik af tryghed, hygge og idylisk harmoni spiller en central rolle i at forme både handlingens ramme og dens emotionelle klima.