Efter afslutningen på krigen i 1851 - den konflikt, hvor "Den modige Landsoldat" sejrede - var både nationalstoltheden og viljen til at forsvare fædrelandet dybt forankret i den danske befolknings bevidsthed, hvor mange forudså, at en ny strid om Slesvig og Holsten var uundgåelig, og at tyskerne ville søge hævn, hvilket gjorde det nødvendigt at rustes til modstand, og derfor tog kaptajn i artilleriet, H.
Mønster, initiativ til oprettelsen af "Centralkomiteen for dannelse af skytteforeninger", en organisation, som han senere også kom til at lede som dens første formand, og allerede i en artikel publiceret i Fædrelandet i januar måned samme år fremlagde han sine tanker om vigtigheden af frivillige skytteøvelser for at styrke landets forsvarsevne, hvor han især appellerede til godsejerne om at tage ansvar, da han ikke troede, det var muligt at etablere én landsdækkende forening med dette formål, og denne opfordring resulterede i, at der blot en måned senere blev nedsat en komité, hvis opgave var at fremme oprettelsen af lokale skytteforeninger over hele landet med det klare sigte at træne medlemmerne i præcisionsskydning med riffel, så danske mænd kunne blive dygtige skytter og dermed bidrage til landets forsvar, og allerede i det første år efter stiftelsen så man oprettelsen af ikke færre end 33 skytteforeninger med et samlet medlemstal på omkring tusind, mens ideen om at samle disse i større regionale enheder først tog form i 1861, hvor de eksisterende skytteforeninger organisere sig i 25 amtsforeninger med et samlet medlemstal på cirka 20.
000, og i 1862 blev der yderligere etableret en "Overbestyrelse for De Danske Skytteforeninger", som samtidig indførte fysiske øvelser som en fast del af programmet, selvom denne udvidelse af aktiviteterne ikke formåede at dæmpe den voksende utilfredshed i visse kredse, der kritiserede foreningernes ensidige fokus på militær træning, hvilket i 1868 førte til, at en gruppe utilfredse brød ud og dannede "De Danske Ungdomsforeninger" som et alternativ med et bredere sigte, og da de moderne olympiske lege blev genindført i 1896, deltog danske skytter for første gang, men trods deres succes lykkedes det ikke at overbevise "De Danske Skytteforeninger" om at engagere sig internationalt, da organisationen foretrak at koncentrere sig om nationale mål, hvilket i 1900 resulterede i oprettelsen af "Dansk Skytte Union", der specifikt skulle varetage skytternes interesser inden for international konkurrenceskydning, og selvom gymnastikken efterhånden fik større indpas i "De Danske Skytteforeninger", som i 1906 skiftede navn til "De Danske Skytte- og Gymnastikforeninger", fortsatte spændingerne mellem skytter og gymnaster, og i 1912 valgte en ny gruppe gymnaster at forlade organisationen for at danne "De Danske Gymnastikforeninger", en udvikling, der afspejlede den stadig mere markante rolle, som idræt generelt begyndte at spille, og dette førte i 1919 til en omfattende omstrukturering, hvor organisationen på et ekstraordinært møde antog det nye navn "De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger" for at afspejle det udvidede aktivitetsområde, men de følgende år under den tyske besættelse blev en hård prøvelse, da skydningen nærmest standsede, våbnene blev konfiskeret, og skydebanerne forfaldt, og først gennem et større lån i 1947 kunne skytterne genoptage deres aktiviteter, og samtidig introducerede man nu også pistolterrænskydning som en ny disciplin efter, at pistolskydning var blevet en del af programmet i 1938, dog fortsatte de indbyrdes stridigheder mellem gymnaster og skytter uformindsket, og gennem 1950'erne var der gentagne gange hårde diskussioner om fordelingen af økonomiske midler, især tipsmidler, mens presset fra andre idrætsorganisationer vokser, da der nu eksisterede tre store foreninger, der alle dyrkede gymnastik og andre idrætsgrene, hvilket i 1961 kulminerede i en sammenslutning af de to største folkelige idrætsorganisationer under navnet "Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger" - forkortet "DGI" - mens "De Danske Skytteforeninger" i dag består af 28 amtsforeninger med et samlet medlemstal på omkring 35.
000, og "Dansk Skytte Union" tæller cirka 4. 000 medlemmer.