Når mælken overskrider den anbefalede salgsdato, er den første impuls for mange at kassere den og erstatte den med vand, men denne handling er i virkeligheden overflødig, såfremt emballagen forbliver intakt, da mælken ofte kan indtages flere dage efter den angivne dato uden problemer, som lektor Michael René fra Professionshøjskolen Metropol understreger i sine udtalelser.
Verdensomspændende undersøgelser, heriblandt en britisk rapport, afslører en chokerende kendsgerning: næsten halvdelen af al indkøbt mad ender i skraldespanden, et tal der afspejler et enormt potentiale for reduktion af madspild, hvis forbrugerne udviste større fleksibilitet i forhold til at anvende varer, der teknisk set har passeret deres holdbarhedsdato, hvilket ifølge Michael René i mange tilfælde er fuldstændig ufarligt.
Datomærkning er obligatorisk for alle forarbejdede og færdigpakkede fødevarer, herunder mælkeprodukter, brødvarer, konfekture i poser samt kød, mens uforarbejdede og friske grøntsager og frugter undtages denne regel. Specifikke varer med kort holdbarhed og høj følsomhed over for opbevaringsfejl, såsom frisk kød, hakket kød, kylling, fisk og oksekød, bærer mærkaten "sidste anvendelsesdato", mens produkter med længere holdbarhed, eksempelvis mælk, brød, havregryn, juice, ost, pålæg og kaffe, typisk mærkes med "mindst holdbar til".
Ifølge Michael René afhænger en vares holdbarhed af to centrale faktorer: den mikrobiologiske stabilitet, der relaterer sig til bakterievækst, og den kvalitative holdbarhed, der omhandler produktets sensoriske egenskaber, og mens man uden risiko for helbredet kan indtage varer, der har overskredet den kvalitetsmæssige holdbarhed, kan smagsoplevelsen dog blive kompromitteret.
Når det drejer sig om hakket kød i lukket emballage, kan det ifølge eksperten konsumeres en enkelt dag efter udløbsdatoen, forudsat at opbevaringen har været korrekt, men en grundig vurdering af udseende og lugt er afgørende, da denne varetype er særligt sårbar og derfor mærkes med "sidste anvendelsesdato". Åbnet kødpålæg bør forbruges inden for tre dage, og selvom det teknisk set kan spises herefter, vil hyppige temperaturudsving i køleskabet accelerere forringelsen af smagen, især hos produkter med høj fedtprocent som rullepølse, der hurtigt udvikler en bitter eftersmag.
Friske grøntsager, der ikke er underlagt datomærkning, kræver en skarp vurdering af udseende og lugt; såfremt der ikke er synlige tegn på forrådnelse, som slim eller skimmel, er de som regel sikre at spise fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Sennep er et eksempel på et produkt, der sjældent udgør en sundhedsrisiko efter udløb, men hvor smag og konsistens kan blive markant forringet.
Mel og kokosmel har en bemærkelsesværdig lang holdbarhed, da det lave vandindhold hæmmer mikroorganismers vækst. Brød og ost skal derimod kasseres øjeblikkeligt ved det mindste tegn på skimmel, da en nylig undersøgelse af rugbrød med synlig mug på overfladen afslørede, at skimmelsvampen havde infiltreret hele produktet; dog gælder andre regler for oste, hvor visse typer naturligt indeholder skimmel, men hvor farveændringer i skimmelen skal tolkes som et advarselssignal om, at produktet ikke længere er sikkert at indtage.